SÅDAN BLIVER DU SKIINSTRUKTØR

Hver vinter rejser hundredvis af unge danskere mod alperne for at arbejde som skiinstruktør. Et job hvor bjergene er arbejdspladsen, og hvor man bliver betalt for at stå på ski.

At være skiinstruktør er ikke bare et job, det er en livsstil og et godt grundlag for det perfekte sabbatår. En hverdag hvor man står op for at nå den første lift, så man kan stå på ski en time inden jobbet kalder. Her underviser man typisk 2,5 time om formiddagen og 2,5 time eftermiddagen med en indlagt frokostpause. Derefter er der tid til endnu et par timer på ski og evt. med lidt afterski på vej ned fra bjerget.

Jobbet som skiinstruktør er meget givende, fordi man arbejder med folk der er på ferie og på jagt efter gode oplevelser, så I bund og grund gælder det om at sikre turisterne har en god oplevelse og blive bedre på ski.

Se vores priser og produkter

Hvordan bliver man skiinstruktør?

At arbejde som skiinstruktør kræver en skilæreruddannelse. Hvis man vil arbejde i en skiskole, så anbefales det, at man tager den nationale skilæreruddannelse, da den altid er direkte adgangsgivende til et job i det pågældende land. Vil man undervise for en skiklub, så accepterer de som udgangspunkt uddannelser fra alle lande. Level 1 i div. skilærerforbund er ofte ret overkommeligt og et sådant kursus tager 10-14 dage.
Hos Skiinstruktør.dk tilbyder vi mellem 2-4 ugers kurser i samarbejde med de lokale skilærerforbund, samt jobbet i en lokal skiskole.

Hvad kræver det at blive skiinstruktør?

For at blive skiinstruktør, så kræver det, at man kan lide at arbejde med mennesker og er glad, smilende og servicemindet. Herudover skal man have eller tage sig en skilæreruddannelse, hvor det anbefales at man har 3 ugers skierfaring fra skiferie, samt at man har basis niveau på det lokale sprog.
Når man først har en skiinstruktøruddannelse, så kan man ofte konvertere den til forskellige uddannelser lande imellem, så du på den måde kan arbejde over hele verden. Især den Østrigske skilæreruddannelse er meget anerkendt og åbner mange døre.

Hvor lang tid er en sæson, og kan man arbejde nogle få uger?

Arbejdet som skilærer i en skiskole vil normalt starte midt december til efter påske. Mange skiskoler søger også ekstra skiinstruktører til de travle uger i højsæsonen, dvs. man kan have et rigtigt godt studiejob, hvis man f.eks. kan tage af sted i uge 7 og 8.
Mange danske skiklubber skal også bruge skiinstruktører til deres klubturene i løbet af vinteren.

DET KAN DU FÅ HJÆLP MED HOS SKIERS

Intromøde i Danmark

Her introduceres man til livet som skiinstruktør og møder de andre kommende skiinstruktører.

Garanti for job

I en lokal skiskole; Østrig, Japan eller Canada.

Skilæreruddannelse

En anerkendt og adgangsgivenede skiinstruktøruddannelse som sikre mulighed for ansættelse i en lokal skiskole.

Bolig, liftkort m.m.

I samarbejde med skiskolen skaffer vi bolig og liftkort.

Transport til ski-destinationen

Planlægning af rejsen samt bus, tog eller flytransport.

Rådgivning om forsikring mm.

Vi sørger for, at man får købt en forsikring som dækker i det land hvor man skal have skisæson.

TYSK-kursus

10 uger online tyskundervisning, med fokus på basal snak og skiinstruktør tysk.

Skiudstyr

Rabatter og rådgivning om skiudstyr til en sæson i sneen

Se priser og book nu

Vil du vide mere om livet som skiinstruktør?

Kontakt os her.