Hvad kan jeg forvente i forhold til arbejdstimer og løn?
Når man er ansat i en skiskole, arbejder man typisk 2-3 timer om formiddagen og 2-3 timer om eftermiddagen med en frokostpause på ca. 1 time. Normalt er det 6 arbejdsdage om ugen. Der kan forekomme længere dage og uger, hvis der er travlt. Der er typisk mest at lave fra søndag og et par dage frem, da de nye gæster kommer til byen om lørdagen. Man kan både blive sat til at arbejde med børn, voksne, grupper eller privattimer. Lønnen varierer fra land til land, og månedslønnen afhænger selvfølgelig af, hvor mange timer man underviser.