Fjeldski på Saltfjellet

4 dage fra hytte til hytte

Midt i hjertet af Nordnorges vilde natur ligger Saltfjellet-Svartisen Nationalpark. Her tilbyder vi en eksklusiv fjeldskitur med storslået natur, autentiske fjeldhytter og dansk rejseleder.

In stock
Travel Code
SKIERS-SALTFJELD01

Oplev vinterfjeldet, som kun de færreste nogensinde får lov til.

down v arrow

I løbet af tre intense vinterdage krydser vi gennem den centrale del af Saltfjellet, et område berømt for sine bløde fjeldkurver, frosne søer og smukke højfjeldsstrækninger. Terrænet er åbent, imponerende og overraskende tilgængeligt - perfekt til en fjeldskitur, hvor målet er både eventyr, ro og unikke naturoplevelser. 

Midtistua, hvor vi tilbringer en af turens aftener, er over 100 år gammel: en historisk telegrafhytte med brænde til ovnen, gas til madlavning og sne, der kan smeltes til drikkevand. Når mørket falder på, bliver stilheden total, og hytten danner rammen om et helt særligt fællesskab: hjemmelavet aftensmad, varme fra brændeovnen, rolig fjeldstemning og en udsigt, der får én til at glemme alt om hverdagen. 

Denne tur er for dig, der ønsker: 
- En unik vinteroplevelse i et af Norges mest ikoniske fjeldområder
- Professionel turledelse, gennemtænkt planlægning og sikkerhed
- Lange dagsetaper, der giver både udfordring og enorm belønning
- Ægte fjeldoplevelse - den stille, rå og ærlige slags
- Dette er en rejse, der løfter - fysisk, mentalt og naturskønt.
- En vintertur i absolut særklasse. 

Saltfjellet er ikke for alle. 
Det kræver, at du er i god fysisk form og kan stå på langrendsski udenfor sporet. På den længste dag går vi ca. 25 km over et fjeld med mindst 600 højdemeter.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Bodø → Lønsdal Station → Lønsstua (ca. 300 m på ski + let testtur på ski)
Vi flyver fra København til Bodø, tager en kort taxatur til togstationen og fortsætter med toget mod nord til Lønsdal Station - porten til Saltfjellet. 
Fra stationen spænder vi skiene på og går den korte strækning ind til Lønsstua, som ligger blot få hundrede meter fra stationen. 
Om eftermiddagen/aftenen tager vi en let testtur i skovområdet for at blive fortrolige med ski, støvler og udstyr. R
esten af aftenen byder på fælles madlavning, hygge og planlægning af næste dag. 
Aftensmaden på dag 1. bliver turens festmåltid - vi skal nemlig kun bære maden fra toget til hytten.  

Dag 2 - Lønsstua → Midtistua (ca. 25 km) 
Dagen starter med en jævn og lang opstigning gennem birkeskoven, forbi Kjemåvatnet og videre op gennem den dal der fører mod Steindalen. Her åbner landskabet sig, og terrænet stiger gradvist mod højfjeldet ved omkring 1100 meters højde.  Når vi når højfjeldet, får vi storslået udsigt ind over Saltfjellet-Svartisen Nationalpark - et af turens absolutte højdepunkter.  Fra højderyggen er der en lang, rolig nedkørsel mod Midtistua, en gammel telegrafstue og ubetjent DNT‑hytte, der har huset fjeldfolk i over 120 år.
Overnatning her i historiske omgivelser.

Dag 3 - Midtistua → Saltfjellstua (10-12 km) 
Dagens etape er markant kortere og mere afslappet. Vi følger ruten langs - eller ved gode forhold: på tværs af isen over - Søre Bjøllåvatnet, før vi begynder den bløde opstigning mod højderyggen ved Skridudalen.  Her åbner fjeldet sig, og vi får panoramaudsigter over det centrale Saltfjellet. Derfra er det en let nedkørsel til Saltfjellstua, som ligger naturskønt i dalen. 
Resten af dagen kan bruges på afslapning i hytten, vandhentning - og måske isfiskeri, hvis forholdene tillader det.

Dag 4 - Saltfjellstua → Lønsdal → Bodø → Hjem (ca. 20 km) 
Sidste dag byder på en længere, men smuk etape tilbage mod civilisationen. Vi følger et kuperet terræn gennem åben fjeldnatur og birkeskov, inden vi til sidst glider ind mod Lønsdal Station. 
Herfra tager vi toget tilbage til Bodø og flyver hjem - trætte i benene, men fyldt med store oplevelser fra det norske vinterfjeld.

Udstyr og fjeldski til vintertur på Saltfjellet

down v arrow

Generelt
Turen er ca. 55 km, med én lang dag på ca. 25 km (6-8 timer på ski). Vi går i åbent fjeldterræn med mulig kulde, vind og sne. Alt udstyr, mad m.m. bæres i rygsække, derfor skal alt pakkes kompakt og funktionelt. 


Obligatorisk personligt udstyr 
- Ski & fodtøj 
- Fjeldski + skind + bindinger + stave + støvler / kan lejes. 
- Beklædning (lag‑på‑lag) 
- Baselayer (gerne uld) 
- Mellemlag (fleece eller uld)
- Ski‑jakke og skibukser
- Hue, buff og luffer/handser. evt. linerhandsker
- Uldsokker. evt. tynde sokker inden i uldsokker (mindsker risiko for vabler) 

I rygsækken:
- Rygsæk 
- Tør T‑shirt
- Et par ekstra uldsokker 
- Hyttetøj (fx et par lette bukser)
- Sovepose til under 0°C  
- Lagenpose + evt. hovedepudebetræk  


Personlig sikkerhed:
- Solbriller (meget vigtigt!)
- Pandelygte
- Drikkeflaske
- Solcreme + læbepomade med UV (høj faktor)

FILM FRA SALTFJELLET

down v arrow

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
 

Uge 16: Startdato 14.04.2026 varighed 3 nætter

Fra 9.999,- DKK

Uge 14: Startdato 05.04.2027 varighed 3 nætter

Fra 9.999,- DKK

Uge 15: Startdato 08.04.2027 varighed 3 nætter

Fra 9.999,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Bemærk:

Prisen inkluderer:

  • 3 nætter i primitive hytter
  • 4 dages tur på Saltfjellet med dansk turleder
  • Flybillet til Bodø og retur
  • Togbillet fra Bodø til Lønsdalen og retur.
  • Forplejning: dag 1; aftensmad, dag 2 & 3; alle måltider, dag 4; morgenmad og let frokost.
  • Turistskatter, lovpligtigt bidrag til rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
  • Turen er fra 15 år

Mulige tilkøb:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Skileje og personligt udstyr inkl. vintersovepose
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Deleværelser:
Vi overnatter i de norske DNT-hytter, hvor sengene er fordelt på både værelser og fællesrum. Det betyder, at man typisk sover 2-6 personer i samme rum. Vi tilstræber så vidt muligt at fordele deltagerne, så der er færrest muligt i hvert rum. Dog skal vi fylde rummene op, når det er nødvendigt, da de ellers kan blive reserveret af andre gæster.

Gå til toppen af siden